OPEN POSITIONS / LEDIGE STILLINGER

CS:GO TRÆNER

 

COPENHAGEN FLAMES SØGER EN NY CS:GO-TRÆNER

FORTNITE TRÆNER

 

COPENHAGEN FLAMES SØGER NYE FORTNITE-TRÆNERE TIL VORES JUNIORHOLD!

cs:go træner

I Copenhagen Flames søger vi en ny CS:GO-træner, der kan varetage træningen hos én af vores partner- og venskabsklubber.

Som CS:GO-træner for Copenhagen Flames skal du yde undervisning af høj kvalitet til danske børn og unge. Vi er ved at udvide vores katalog af partnere, der inkluderer esportsforeninger, skoler og fritidsklubber. Vi mangler på nuværende tidspunkt en person, der kan varetage rollen som træner for en fritidsklub på Østerbro én eftermiddag om ugen. 

Pædagogisk tilgang •  Med dette job kommer du til at træne børn og unge. Det kræver derfor, at du har en pædagogisk tilgang til træningen. Alle forstår ikke ting på samme måde, og nogle emner skal derfor forklares på flere forskellige måder. Du kommer til at agere rollemodel for de unge mennesker, og det er dig, de kommer til at se op til.

Formidling af emner og indhold  • Du skal være god til at formidle undervisningen til en ung målgruppe. Øvelser, feedback, taktisk forståelse og evaluering af gameplay skal kunne præsenteres i en modtagelig højde for deltagerne til undervisningen. 

Overblik og struktur • Du skal have et godt overblik over deltagerne og deres behov. Du skal være med til at strukturere og tilrettelægge træningen hver uge, som du kommer til at udarbejde i fællesskab med vores CS:GO-cheftræner.

Selvstændighed • Som træner for denne fritidsklub kommer du til at arbejde primært selvstændigt med dine deltagere. Dog kommer du stadig til at indgå i et trænerteam med en håndfuld andre CS:GO-trænere fra Flames, hvor der allerede eksisterer et stærkt fællesskab og sammenhold.

Erfaring med Counter-Strike og teknisk forståelse • Du skal have et dybdegående kendskab til Counter-Strike. Du skal desuden også have en god teknisk forståelse for computerudstyr

Vi tilbyder:

  • 2 timers undervisning på Østerbro i tidsrummet 14:00-16:00 
  • Løn efter aftale baseret på din erfaring og kvalifikationer.
  • 30 minutters forberedelse pr. 2 timers undervisning.

Alderskrav for at kunne blive træner hos os er 16 år.

Kontakt undervisning@copenhagenflames.com ved interesse, og send ansøgning samt CV hertil

Fortnite træner

Vi er altid på udkig efter nye Fortnite-trænere til vores fysiske undervisning i Bella Centret, til vores online undervisning og vores feriebootcamps rundt omkring i landet.

Som træner skal du omfavne en række færdigheder.

Pædagogisk • Da du kommer til at træne børn og unge kræves det, at du har en pædagogisk tilgang til træningen. Alle forstår ikke ting på samme måde, og elementer skal højst sandsynligt forklares på forskellige måde og flere gange.

Overblik og struktur • Du skal have et godt overblik over deltagerne, finde ud af hvad de har behov for at træne/lære og holde strukturen i undervisningen.

Balancen mellem seriøs og sjov • Træningen skal altid være underholdende og sjov naturligvis, men det kræves stadig, at du kender balancen mellem seriøsitet og sjov. 

God forståelse for Fortnite • Du skal have et godt kendskab til spillet på et grundlæggende niveau. Det er naturligvis et plus, desto bedre du er til det. Elementer som basic building, aim, taktisk forståelse og kommunikative færdigheder er blandt nøgleordene i det skillset, som vi efterspørger.

God formidler • Du skal være god til at formidle undervisningen til en ung målgruppe. Øvelser, feedback, taktisk forståelse og evaluering af gameplay skal kunne præsenteres i en modtagelig højde for deltagerne til undervisningen. Udover dette skal du ikke være nervøs for at stå og snakke foran mindre grupper af mennesker, hvis du en dag skal deltage i bootcamps. 

Teknisk forståelse • Der kan opstå problemer med teknikker on-site i lokalerne og til bootcamps. Dette betyder, at ting som headphones’ lyd, mic’s og skærm kan forvolde problemer. Det er et plus, hvis du har en grundlæggende teknisk forståelse. 

Vi tilbyder:
Løn efter aftale baseret på din erfaring og kvalifikationer.
30 minutters forberedelse pr. 2 timers undervisning.

Alderskrav for at kunne blive træner hos os er 16 år.

Trænerkurser med Copenhagen Flames professionelle Fortnite-træner, Mikkel “KrigsMikkel” Rasmussen.

Skriv en ansøgning og vedhæft CV til mr@copenhagenflames.com

Skriv gerne i ansøgningen, om du er interesseret i fysisk undervisning, online undervisning eller vores feriebootcamps. Man må også meget gerne være interesseret i flere af mulighederne.

Vil du være en del af en af Danmarks hurtigst voksende professionelle esportklubber? Er du god til mennesker, punktlig, ansvarsfuld og kan arbejde med mange bolde i luften? Copenhagen Flames søger en Player Manager med ansvar for al praktik omkring vores spillere og content creators.

Vi er en professionel esportsklub etableret i 2016 med professionelle hold i CS:GO og Fortnite. Vi har et nærværende og lidenskabeligt arbejdsmiljø, hvor alle bliver hørt og set, og hvor vi skaber rammer der er udviklende og motiverende. På få år har vi etableret os både i Danmark og internationalt, og vi har ambitioner om at være blandt verdens bedste esportsklubber uanset spiltitel.

Du vil blive en del af et stærkt og sammentømret team med mange forskellige kompetencer, samt få en gruppe af kollegaer der vil hinanden og har skabt et åbent og inkluderende miljø, hvor der er højt til loftet og let til smil. Du vil have din daglige gang på vores kontor i Bella Center, København S, hvor der er frokostordning og vi både har plads til fordybelse og sociale arrangementer. Vi stiller udstyr til rådighed både på kontoret samt til hjemmearbejde. 

Som Player Manager er det vores forventning at du er selvstændig, arbejdsom, og har indsigt i esport. Du skal arbejde tæt sammen med vores spillere og content creators og skabe de bedste forudsætninger for at de præsterer – både sportsligt eller indholdsmæssigt. Herudover vil du være det daglige bindeled mellem ledelsesgruppen og spillerne og sørge for at deadlines overholdes, content leveres, og kontraktslige forhold overholdes. Stillingen er fuldtid, løn efter aftale.

Ansvarsområder

  • Ansvarlig for alle professionelle spillere og content creators
  • Ansvarlig for udstyr og bestilling af dette til spillere
  • Rapportering af Social Media data
  • Ansvarlig for spillernes partneropgaver
  • Afholde HR-lignende samtaler og sikre spillernes trivsel
  • Kommunikation omkring turneringer og events
  • Budget og ansættelsesansvar

Har ovenstående fundet din interesse skal du sende din ansøgning til kommunikationschef Unni Christiansen på ubc@copenhagenflames.com med CV og motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist 15. Juli 2021.

Social Media - part-time assistant

Er du ferm til Twitter og Instagram? Elsker du esport og vil være en del af en af Danmarks hurtigst voksende esportklubber? Læs mere her!

Copenhagen Flames er en professionel esportklub, med hold der konkurrere i CS:GO og Fortnite på ypperste niveau. Samtidig arbejder klubben med en række andre aktiviteter, som turneringsafvikling, events, undervisning, talentudvikling og teambuilding. I takt med vores vækst søger vi en engageret, energisk og fleksibel person til vores SoMe afdeling. Over det seneste år er klubbens følgeskab på SoMe platforme vokset med over 100% og der vil derfor være rig mulighed for udfordringer og ansvar. 

Du vil arbejde under vores afdelingsleder for Kommunikation, Unni Christiansen, der med mange års erfaring indenfor esport-kommunikation og SoMe arbejde vil have som målsætning at skabe udviklende og trygge rammer for dig.

Vi holder til i København og det vil derfor være en fordel, hvis du bor i nærheden og kan arbejde  fra vores kontor et par gange om ugen. Din primære arbejdstid kan dog være online/hjemmefra. Da en stor del af arbejdsområdet vil være vores live dækning af kampe og turneringer skal du forvente aftenarbejde, korte deadlines og fleksible arbejdstider.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

Dækning af kampe

Grafisk design og opdatering af grafikker

Finde på content/ memes

Der vil blive stillet arbejdsudstyr til rådighed efter behov – laptop eller PC til hjemmearbejde.
Stillingen kan over tid vokse til fuld tid i takt med væksten af klubben og opgaverne.

Vi leder efter en med følgende færdiger:

Som person er du:

Åben og kreativt tænkende
Energisk og fleksibel
Ansvarsfuld og punktlig

Du skal kunne være on-call i aften timerne på i forvejen aftalte dage.

Ansøgningsdeadline d. 18. oktober og sendes til Unni Christiansen på ubc@copenhagenflames.com og eventuelle spørgsmål kan henvendes samme sted eller på telefonnummer 28 25 11 16.

Følg Flames