Hygge og gaming i Copenhagen Flames

Elsker du at game spil som Minecraft, Roblox og Rocket League, og søger du nye venner og fællesskab, er vores nye “Hygge og Gaming”-hold lige noget for dig!

Vi lancerer et nyt koncept i Copenhagen Flames, Hygge og Gaming, hvor vi indbyder til hygge og socialt samvær i gamingens tegn.

Spiller du computerspil som Roblox, Minecraft, Rocket League eller andet, og savner du at have nogle kammerater med samme interesser som dig selv, du kan mødes og spille sammen med? Så kan du blive en del af vores nye “Hygge og Gaming”-hold i Copenhagen Flames. Her sætter vi rammerne for nogle gode timer med gaming, hygge og læring med plads til alle uanset spil, niveau, køn og alder. 

På vores “Hygge & Gaming”-hold vil du sammen med andre børn og unge blive del af et fællesskab, hvor de gode, hyggelige oplevelser og det sociale samvær er i centrum.

Copenhagen Flames er en dansk esportsklub, som er lokaliseret i Bella Centret i Ørestaden på Amager. Vi afvikler vores hyggehold i vores eget undervisningslokale, hvor vores dygtige og erfarne trænere vil hjælpe dig og dine kammerater med tips & tricks til dine yndlingsspil, sørge for god stemning og afholde sjove konkurrencer og andre fede aktiviteter med holdet. 

Skriv dig op på venteliste allerede i dag. Vi kontakter dig og dine forældre hurtigst muligt, når vi er klar til at starte holdet op i løbet af efteråret!

Du får første træning som en gratis prøvetime – derefter koster det 250 DKK om måneden at gå til “Hygge og Gaming” hos os.

hygge og gaming

Træningstider for "Hygge og Gaming"

Du kan vælge at gå til “Hygge og Gaming” på en af disse udvalgte træningstider

Tirsdage 16:00-18:00

Torsdage 16:00-18:00

Praktisk info om "Hygge og Gaming"

Adresse
Center Boulevard 5, 2300 København S (Ørestaden).

Vi holder til i bygningen International House i Bella Centret ved Indgang 6 (Entrance 6). 

Vores undervisningslokale bliver jævnligt brugt til andre holdaktiviteter, esport, bootcamps i ferier mm. for vores elever, spillere og venskabsklubber.

Parkering og transport
Du og dine forældre kan parkere for 5 DKK pr. påbegyndende time på modsatte side af vejen ved golfklubben Royal Golf Center. Ellers er Center Boulevard 5 nem at tilgå med bus, metro og cykel.

Lokaler og udstyr
Vi har plads til 13 elever af gangen i vores undervisningslokale. Vi har PC’er og -skærme til alle.

Husk, at du selv skal medbringe dit eget keyboard, headset og mus, såfremt du foretrækker at spille med dit eget gaming-udstyr. Vi har ekstra udstyr af mærket Razer til låns for alle spillere, hvis du glemmer dit eget udstyr derhjemme.

Vi har ikke PlayStation eller Xbox til rådighed. Vi har dog ekstra HMDI-, DVI- og strømkabler. Ønsker du at spille på din PS4/PS5 eller Xbox, skal du selv tage den med til hver træning. 

Vores træner hjælper dig med at sætte udstyret op.

Husk dine login-info, når du skal logge ind på din egen bruger på fx Steam, Epic Games osv. Få gerne dine forældre til at skrive disse oplysninger ned, eller få dem til at logge ind for dig, når træningen starter.

Medbring gerne en vandflaske og sunde snacks (lad slik og sodavand blive hjemme) samt en varm trøje i de kolde måneder.

Vi holder til her

Mød vores trænere
Vores trænere er rutinerede og engagerede unge mennesker, som har flere års erfaring i klubben som esportstrænere. De har trænet elever på lavt såvel som højt niveau i Fortnite, CS:GO eller Valorant, og alle trænere har en stor personlig interesse i gaming og esport.

Trænerne fungerer elevernes rollemodeller og mentorer. De vil derfor også undervise børnene i online adfærd, sundhed i esport, teamwork, kommunikation og meget mere, som børnene kan bruge i spillet såvel som i deres hverdag.

Alle trænere har fået indhentet en børneattest forud for ansættelsen i klubben. 

Pris samt gratis prøvetime
250 DKK pr. måned for en træning om ugen af to timers varighed.

Alle får første træning som en gratis prøvetime, inden I binder jer til et månedligt medlemskab. Som medlemmer får I desuden adgang til en rækkevis af rabatter og fordele i klubben.

Skriv dig på ventelisten i dag!
Skriv dig op til ventelisten i dag her på hjemmesiden. Vi kontakter dig og dine forældre hurtigst muligt, når vi er klar til at starte vores første “Hygge & Gaming”-hold op i løbet af efteråret 2022. 

Tilmeld dig med dine forældre her!

I denne tilmeldingsformular kan du tilmelde dig vores "Hygge & Gaming"-hold. Holdet har opstart i efteråret 2022. Tilmeldingen fører dig videre til en formular fra Holdsport, hvor du igen skal udfylde dine info, inden din tilmelding er korrekt registreret.
Link til Copenhagen Flames' vilkår og betingelser for medlemskab: https://copenhagenflames.com/copenhagen-flames-vilkar-og-betingelser-for-medlemskab/

Link til Copenhagen Flames' databehandlings- og GDPR-regler for Holdsport: https://copenhagenflames.com/copenhagen-flames-databehandlingsaftale-pa-holdsport/

Hver opmærksom på, vi følger Københavns Kommunes feriekalender, hvor vores aktiviteter kan være påvirket. Vi opdaterer vores medlemmer og elever på Holdsport og mail.

Alle betalende medlemmer får tildelt en prøveperiode på 7 dage, inden vi via Holdsport opretter og sender en opkrævning af medlemskabets kontingent til medlemmet.

Interesseret i Fortnite, CS:GO eller Valorant?

Ønsker du i stedet at gå til esport i Copenhagen Flames, hvor du spiller og træner i spil som Fortnite, CS:GO eller Valorant, tilbyder vi også hold med disse titler.

Tjek vores hold ud i Fortnite, CS:GO og Valorant herunder!