fbpx

Fortnite Bootcamp

Fortnite Bootcamp Amager

I I sommerferien kan dit barn deltage i Copenhagen Flames’  fysiske Fortnite Bootcamp i Flames’ hovedkvarter på Amager i Bella Centret. En bootcamp varer 2 dage og er fyldt med Fortnite, spændende og lærerigt indhold og nye venskaber!

Træningen er koordineret af vores cheftræner Mikkel “KrigsMikkel” Rasmussen. Vi har fokus på klubbens undervisningssøjler, som bl.a. inkluderer temaerne:

  • Tema 1: Building & editing – hertil også boxfights og close combats
  • Tema 2: Aim practice – samt endgame og rotations
  • Tema 3: Taktik, strategi og VOD-reviews
  • Tema 4: Kommunikation og teamwork
  • Sundhedsoplæg om kost, motion og søvn

Som en speciel ting for disse bootcamps-forløb har vores fysioterapeut arrangeret en række fysiske aktiviteter under bootcampen til deltagerne. Medbring derfor gerne praktisk tøj, som dit barn kan bevæge sig frit i.

Undervisningen foregår i tidsrummet 09:00-16:00 begge dage.

Adressen til Copenhagen Flames’ HQ er Center Boulevard 5, 2300 København S.

Vi anbefaler, at alle deltagere tager sin egen frokost med.

Minimumsaldersgrænsen er 10 år, og afbestilling skal senest ske 48 timer inden bootcampens begyndelse. Refundering kan senest finde sted 14 dage efter betaling.

Hvis dit barn har unikke behov eller specielle hensyn, så kontakt os venligst inden bestilling, så vi kan vurdere om vi kan give dit barn den bedst mulige oplevelse.

Kontakt: undervisning@copenhagenflames.com

Der vil blive sendt detaljeret info ud til jer en uge, inden bootcampen går i gang.

Emner på Fortnite Bootcamp

Reserver din plads

Book din plads til næste fysiske Fortnite Bootcamp her! 

PRAKTISK INFORMATION

Bootcamp program

Dag 1 Dag 2
09:00 - 12:00 - Træning
09:00 - 12:00 - Træning
12:00 - 13:00 - Frokost
12:00 - 13:00 - Frokost
13:00 - 16:00 - Træning
13:00 - 16:00 - Træning

I modtager det endelige program og alle praktiske info om bootcampen ca. 1 uge før, I skal deltage.

Pris

Det koster 800,- for 2 dages fysisk bootcamp 

Tag mad/snacks med

Vi anbefaler, at deltagerne tager egen frokost samt vand med. Vi gør også opmærksom på, at vi dyrker esport, hvilket med andre ord betyder, at det ikke er en netcafé. Derfor er usunde snacks og sodavand forbudt.

Tag praktisk tøj med

Da der vil være en træningskomponent i denne bootcamp, skal dit barn have praktisk tøj med. Vi anbefaler træningsbukser og -trøje, dit barn samtidig kan holde varmen i. Der vil ikke være behov for bad efter øvelserne.

Angående eget udstyr

Vi anbefaler, I medbringer egen mus, headset, mus og musemåtte. Vi har ekstra udstyr, hvis I glemmer udstyr derhjemme. 

Spiller man på PlayStation eller Xbox, skal I selv medbringe denne samt en controller, da vi ikke har disse konsoller tilgængelige. 

Der er ingen grund til at medbringe egen skærm eller egen computer, da vi har sørget for dette.

Ankomsttidspunkt

Dørene vil blive åbnet fra kl. 08:30 af. Der er afsat tid i starten af programmet til, at man kan få sat sine ting op og blive klar til bootcampen. Der er derfor ingen grund til at møde op før kl. 08:30.

Praktiske info ca. 1 uge før

Husk at tjekke jeres e-mail samt spamfilter for bekræftelse samt praktiske informationer vedrørende bootcampen. 

Og til sidst

Alle vores trænere har fået indhentet børneattest ved ansættelse.