fbpx

Fortnite Bootcamp

Fortnite Bootcamp Faaborg

I samarbejde med vores venskabsklub Faaborg Esport tilbyder vi 2 dages Fortnite Bootcamp på Fyn i juleferien.

Træningen er koordineret af vores cheftræner Mikkel “KrigsMikkel” Rasmussen. Vi har fokus på klubbens undervisningssøjler, som bl.a. inkluderer temaerne:

  • Tema 1: Building & editing – hertil også boxfights og close combats
  • Tema 2: Aim practice – samt endgame og rotations
  • Tema 3: Taktik, strategi og VOD-reviews
  • Tema 4: Kommunikation og teamwork
  • Sundhedsoplæg om kost, motion og søvn

Som en speciel ting for disse bootcamps-forløb har vores fysioterapeut arrangeret en række fysiske aktiviteter under bootcampen til deltagerne. Medbring derfor gerne praktisk tøj, som dit barn kan bevæge sig frit i.

Til julens bootcamps får dit barn mulighed for at møde en af vores pro-spillere eller Fortnite content creators. 

Undervisningen foregår i tidsrummet 09:00-16:00 begge dage.

Adressen til Faaborg Esport er Grønnegade 67, 5600 Faaborg

Vi anbefaler man tager sin egen frokost med.

Minimumsaldersgrænsen er 10 år, og afbestilling skal senest ske 48 timer inden bootcampens begyndelse. Refundering kan senest finde sted 14 dage efter betaling.

Hvis dit barn har unikke behov eller specielle hensyn, så kontakt os venligst inden bestilling, så vi kan vurdere om vi kan give dit barn den bedst mulige oplevelse.

Kontakt: undervisning@copenhagenflames.com

Der vil blive sendt detaljeret info ud til jer en uge, inden bootcampen går i gang.

Mød en Flames Pro

 

Mød vores professionelle Fortnite Content Creator Rasmusnie til vores bootcamp i Faaborg!

Rasmusnie kommer og besøger bootcampen, hvor deltagerne kan få lov til at få en autograf og et billede med hjem.

Vi har desuden goodiebags til alle deltagere, som de får udleveret i løbet af bootcampen.

rasmusnie

Emner

Reserver din plads

No posts found!

PRAKTISK INFORMATION

Bootcamp program

Dag 1 Dag 2
09:00 - 12:00 - Træning
09:00 - 12:00 - Træning
12:00 - 13:00 - Frokost
12:00 - 13:00 - Frokost
13:00 - 16:00 - Træning
13:00 - 16:00 - Træning

I modtager det endelige program og alle praktiske info om bootcampen ca. 1 uge før, I skal deltage.

Pris

Det koster 900,- for 2 dages fysisk bootcamp 

COVID-19-restriktioner og fremvisning af coronapas til fysiske bootcamps.

Vi holder konstant øje med myndighedernes anbefalinger og de pågældende restriktioner for klubber og fritidsliv. Vi kan være nødsaget til at rykke den fysiske bootcamp online, hvis de danske sundhedsmyndigheder kræver dette. 

Som privatvirksomhed må vi gerne kræve fremvisning af gyldigt coronapas for alle deltagere fra 15+ år på vores fysiske bootcamps.  Her gælder reglerne for vaccination, negativ test (PCR-test gælder 72 timer, mens hurtigtesten højst må være 48 timer gammel)  samt tidligere smitte (inden for de sidste 6 måneder).

Vi har desuden fokus på god hygiejne og smittefare. Derfor er vores lokale og afvikling af bootcamps indrettet med alle nødvendige forbehold, såsom afstand mellem deltagerne, afspritning af udstyr, sprit ved hver plads, og daglig rengøring af lokaler. Vi beder jer tage hensyn og forbehold og ikke deltage i bootcamp ved symptomer på sygdom.

Læs mere om coronapas her: coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas 

Tag mad/snacks med

Vi anbefaler, at man tager egen frokost samt vand med. Vi gør også opmærksom på, at vi dyrker esport, hvilket med andre ord betyder, at det ikke er en netcafé. Derfor er usunde snacks og sodavand forbudt.

Tag praktisk tøj med

Da der vil være en træningskomponent i denne bootcamp, skal dit barn have praktisk tøj med. Vi anbefaler træningsbukser og -trøje, dit barn samtidig kan holde varmen i. Der vil ikke være behov for bad efter øvelserne.

Angående eget udstyr

Vi anbefaler, I medbringer egen mus, headset, mus og musemåtte. Vi har ekstra udstyr, hvis I glemmer udstyr derhjemme. 

Spiller man på PlayStation eller Xbox, skal I selv medbringe denne samt en controller, da vi ikke har disse konsoller tilgængelige. 

Der er ingen grund til at medbringe egen skærm eller egen computer, da vi har sørget for dette.

Ankomsttidspunkt

Dørene vil blive åbnet fra kl. 09:00 af. Der er afsat tid i starten af programmet til, at man kan få sat sine ting op og blive klar til bootcampen. Der er derfor ingen grund til at møde op før kl. 09:00.

Praktiske info ca. 1 uge før

Husk at tjekke jeres e-mail samt spamfilter for bekræftelse samt praktiske informationer vedrørende bootcampen. 

Og til sidst

Alle vores trænere har fået indhentet børneattest ved ansættelse.

Grundet Covid-19 virussen har vi øget fokus på hygiejne og smittefare.

Derfor er vores lokale og afvikling af bootcamps indrettet med alle nødvendige forbehold, såsom afstand, afspritning af udstyr, sprit ved hver plads, og rengøring af lokaler dagligt. Vi beder jer tage hensyn og forbehold, og ikke deltage i bootcamp ved symptomer på sygdom.