CS:GO Roster Change
We part ways with Dennis “sycrone” Nielsen.
Først og fremmest er vi oprigtigt kede af, at vores veje skilles med Dennis. Da vi startede dette projekt havde vi ikke håbet at skulle kigge på at lave roster ændringer 3,5 måned efter.
Grunden til at vi dog alligevel står her, er blandt andet at holdet ikke kunne forene sig omkring hvordan vi skulle spille CS som et hold. Der var forskellige filosofier i forhold til hvordan vi skulle bevæge os fremad.
Samtidig havde vi i Flames undervurderet, hvor svært det ville være at finde de rette mennesker til management omkring holdet. Det har gjort at holdet ikke har haft den nødvendige hjælp til at komme igennem udfordringerne løbende.
Vi vil gerne takke Dennis for hans store indsats i hans tid i Copenhagen Flames, og ønsker ham al held og lykke fremadrettet.
Vores egen fremtid er endnu ikke helt på plads. Vores planer er at fortsætte med CS:GO, men vi skal selvfølgelig finde den rette 5. mand.
For at undgå at vi løber ind i lignende problemer i fremtiden, så vil jeg personligt fungere som træner på holdet, indtil vi finder eller optræner den rette til rollen.
Daniel Vorborg, Esportsdirektør.